
Viborg Skøjtebane
Når vintermagien sænker sig over Viborg, forvandles Borgvold til et magisk vinterlandskab med funklende lys og masser af hygge.
Med Nørresø som bagtæppe inviterer Viborg Skøjtebane til oplevelser med røde kinder og høje grine.
Spænd skøjterne og tag en tur på isen eller find en hyggelig plads på sidelinjen og nyd en dejlig stund med familie og venner.
Alle er velkomne, uanset om du er til skøjteløb eller bare elsker vinterens udendørs magi.
Praktiske informationer
- Det er gratis at bruge skøjtebanen. Har du ikke selv skøjter, kan du leje dem på stedet. Til de mindste tilbyder vi skøjtebuddies, der gør skøjteløbet endnu sjovere og mere sikkert.
- Det er muligt at købe varm kakao, kaffe og andre lækkerier, men det er også tilladt at medbringe egen mad og drikke i de hyggelige omgivelser.
- Skoler, institutioner og foreninger kan uden for almindelig åbningstid booke skøjtebanen til specialarrangementer.